tju-bang

Så er jeg tilbage igen efter en længere pause fra blogg.se..Jeg ved ikke helt præcist, hvorfor jeg ikke har skrevet, men nu har jeg noget på hjertet, så nu kommer det sort på hvidt. Der er så meget at skrive om, men jeg ved ikke hvor fra jeg skal begynde. Jeg har ikke skrevet blogg i oceaner af tid, og nu ligger der en masse tanker og følelser, der kun venter på at blive kastet på det svenskedomæne. Jeg vil prøve at starte et sted.

De sidste par uger ligger lidt tåget og diset i min erindring, men jeg har alligevel oplevet en del, vel at mærke. Først og fremmest, fodboldsæsonen startede. Der var lagt op til nogle klasse opgør, da vores gruppe blev offentliggjort, eller jeg var i hvert fald helt vild. Første kamp var hjemme mod bifferne. Vi var vilde. Vi vidste, at det ville blive en kamp, der kun kunne vindes, hvis vi spillede op til vores bedste, så derfor måtte vi slippe alle tøjler. 34' Anton J.L. 1-0 til hg. Jeg var pisse glad og farvestrålende. Det var vildt, siger jeg dig, vildt! Men for at gøre en fantastisk historie kort, så forærede dommeren et straffe, og jeg brækkede næsen. 1-1 endte kampen, og jeg måtte se grønsværen fra sidelinjen i en længere periode. Jeg klarede den, og snart var jeg tilbage, men efter det, trillede bolden ikke helt på samme måde. Seriøsiteten var stille og roligt begyndt at fordampe. Men jeg nyder stadig et slag bold med vennerne, og det kan til tider være meget dejligt at komme ud og få tankerne væk fra tilværelsens til tider irriterende og triste sider.

Jeg har været i jylland et par gange de sidste par uger. Tjent penge og været til karneval. Jeg mødte den famøse anna, og så hendes hjemsted. Det var meget godt. Det der karneval, var pisse fedt. jeg var batman. eller rettere sagt Bad-man efter en lille gewesen. Det var kæmpe stort. Men det var ærgeligt, at vi ikke kendte flere. Men jeg fik da mødt nogle nye mennesker.

Jeg går også til eksamen for tiden. Eller AFGANGSPRØVER, som de fleste nok vil understrege. 'Det er pisse ligegyldigt, om jeg består eller hva fanden jeg gør' har jeg hørt flere ripostere.Jeg ved sgu ikke helt.. Indtil videre har det gået fintl. Jeg tager det ikke så højtidligt. Men alligevel vil jeg ikke have en dårlige karakter. Jeg er i læserferien nu, og Sommerferien nærmer sig også, så det er ekstra svært. Uge 30, mere er der ikke at sige.

Lige i dette øjeblik er jeg lidt trist, må jeg indrømme. Det var ikke meningen, det skulle gå sådan her. Det var ikke mine intentioner. Men jeg var for selvsikker. Jeg sigtede for højt og mistede bevistheden et øjeblik, eller er den stadigvæk borte? Det er mærkeligt. Jeg siger det til mig selv igen og igen... hvorfor blev det ikke sådan. Sådan, som jeg havde forestillet mig, da jeg så i dine øjne, og tænkte for mig selv, at du var den længe ventede. Nej.. ikke alligevel.. aldrig alligevel.. men følelser kan ikke styres. Jeg må nok også indrømme, at jeg dummede mig. Men hvem er der at give en kvajebajer til? Det er utroligt. Jeg tænker ikke på andet for tiden. Jeg kan ikke forvente noget af dig mere.. Jeg har accepteret det, eller så vidt muligt lader jeg som om jeg gør. det her kan nemlig ikke ændres. Vi kan ikke ændre hvordan vi føler, vil du ikke også gerne prøve at indse det. Jeg vil bare gerne have det ud af mit system. Jeg vil videre. jeg kan jo ikke behærske mig selv. Jeg vil ikke gøre dig mere ondt. Du var tættere på, end jeg selv vidste. Jeg må nok indrømme, at jeg stadig går rundt med en lille drøm i maven, om at tingene vil ændre sig. Men jeg ved ikke hvordan. Det ser sort ud. Der skal mere end superlim, til at redde hvad vi havde.
Jeg drager hele tiden paraleller til div. sange fra radioen. Sange, der bliver ved med at rive op i gamle følelser, når de endelig har lagt sig. Jeg tager mig selv i at blive en anelse melankolsk. Jeg er fjern et øjeblik, og så prøver jeg at få overblik over situationen igen. Det er trist. Hvis du læser det her.. så skrug forbi Nøhrs nye plade. Sangen hedder Os to. Eller prøv Tim Schou. Hjemmesiden under samme navn. Han har et vildt talent.

Jeg er træt af materialistiske goder. Hvad fanden skal jeg bruge det til.

Jeg smutter i seng. Blogg er fucked, så jeg kan ikke uploade lige nu, men klokken er halv 5, så jeg tænker, at jeg nok heller må smutte til køjs. Jeg oploader i morgen. Pas på dig selv, du. Husk at smutte forbi TIm schous hjemmeside, eller bare www.myspace.com/timschou

Jeg håber næste sommer, at hun gir en ommer.

Kommentarer

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress: (publiceras ej)

URL/Bloggadress:

Kommentar:

Trackback
RSS 2.0