glad musik og varme dage
Så det sommer.. Endelig. det føles som igår, at jeg hørte sætningen 'et år tilbage i folkeskolen'. Nu starter jeg i 1y på næstved gym. Det er svært at tro. Jeg har længdes efter at komme væk fra den gamle skole, og nu hvor jeg sidder med brevet, en glædelig velkomst til mine forhåbentlig næste tre år, må jeg være ærlig ved mig selv, og sige at jeg er spændt. Jeg tænker tit, om jeg nu fik lært det jeg sgu. Kan jeg spille med, nu hvor jeg rykker op den alvorlige liga. Det bliver stort. Men lige nu er jeg godt tilfreds med at jeg lige har ferien.
Ja, det hele startede med at jeg skulle afslutte folkeskolen. Sidste skoledag kom, derefter fulgte dimission. Og nu ser jeg ikke mere til den skole. det er et afsluttet kapitel. 10 år af mit liv er sat i deres lokaler. Det er fandme mærkeligt. Nu er jeg på egenhånd, sådan føles det i hvert fald. Det er helt vildt underligt. Det er ikke rigtig gået op for mig endnu, og det tror jeg heller ikke det gør. Tingene ændrer sig, og vi går hver vores vej. Men tilbage til sommeren. Lige i øjeblikket savner jeg solen. Den skal nok komme, det er jeg sikker på. Men den er jo også det eneste jeg går og mangler. I år blev musikken spillet i Jylland for mit vedkommende, vel at mærke. Jeg tog satme til nibe festival med min gode ven. Musikken var fantastisk, jeg fik udvidet min musiksmag. Jeg manglede godt nok resten af drengene, men næste år bliver vi nok på øen. Nu går jeg bare og tæller dagene til uge 30, eller det kan jeg faktisk ikke rigtig prale med. Der er så meget at lave og gøre, så det har jeg ikke tid til. Jeg har ikke engang tid til nogle bestemte venner. Og jeg er bange for, når jeg starter på gym bliver det værre. Jeg må tage mig sammen og strukturerer min tid. Det får jeg også brug for, nu når jeg starter i 1y. Nåå.. men ja.. Grønkoncert bliver også godt. Hvis jeg skal generelisere sommeren, bliver jeg nødt til at vende tomlen opad. Det kræver egentlig ikke meget initiativ.
Jeg er glad. Gamle venner er vendt hjem. Gamle venner, som jeg forlængst havde glemt alt om. Men stille og roligt generhverver jeg min hukommelse. Vi er tilbage igen. Nogle gange tænker jeg på om drengene er nok for mig. Jeg vil gerne have en bedste ven, eller rettere veninde. En kæreste skulle jeg nok hellere skrive. Jeg vælger at tro, at det kommer af sig selv. Jeg tror i bund og grund, at jeg ikke helt er moden nok til det pjat. Eller også er jeg bare bange. Det er stadig svært det der. Jeg savner dig stadig lidt.
Det var sådan set det. Et lille update her på tersklen til sommeren. Nu vil jeg tage mig et bad. Derefter står den på grill, drengene og byen.
Ja, det hele startede med at jeg skulle afslutte folkeskolen. Sidste skoledag kom, derefter fulgte dimission. Og nu ser jeg ikke mere til den skole. det er et afsluttet kapitel. 10 år af mit liv er sat i deres lokaler. Det er fandme mærkeligt. Nu er jeg på egenhånd, sådan føles det i hvert fald. Det er helt vildt underligt. Det er ikke rigtig gået op for mig endnu, og det tror jeg heller ikke det gør. Tingene ændrer sig, og vi går hver vores vej. Men tilbage til sommeren. Lige i øjeblikket savner jeg solen. Den skal nok komme, det er jeg sikker på. Men den er jo også det eneste jeg går og mangler. I år blev musikken spillet i Jylland for mit vedkommende, vel at mærke. Jeg tog satme til nibe festival med min gode ven. Musikken var fantastisk, jeg fik udvidet min musiksmag. Jeg manglede godt nok resten af drengene, men næste år bliver vi nok på øen. Nu går jeg bare og tæller dagene til uge 30, eller det kan jeg faktisk ikke rigtig prale med. Der er så meget at lave og gøre, så det har jeg ikke tid til. Jeg har ikke engang tid til nogle bestemte venner. Og jeg er bange for, når jeg starter på gym bliver det værre. Jeg må tage mig sammen og strukturerer min tid. Det får jeg også brug for, nu når jeg starter i 1y. Nåå.. men ja.. Grønkoncert bliver også godt. Hvis jeg skal generelisere sommeren, bliver jeg nødt til at vende tomlen opad. Det kræver egentlig ikke meget initiativ.
Jeg er glad. Gamle venner er vendt hjem. Gamle venner, som jeg forlængst havde glemt alt om. Men stille og roligt generhverver jeg min hukommelse. Vi er tilbage igen. Nogle gange tænker jeg på om drengene er nok for mig. Jeg vil gerne have en bedste ven, eller rettere veninde. En kæreste skulle jeg nok hellere skrive. Jeg vælger at tro, at det kommer af sig selv. Jeg tror i bund og grund, at jeg ikke helt er moden nok til det pjat. Eller også er jeg bare bange. Det er stadig svært det der. Jeg savner dig stadig lidt.
Det var sådan set det. Et lille update her på tersklen til sommeren. Nu vil jeg tage mig et bad. Derefter står den på grill, drengene og byen.
Kommentarer
Trackback
