antonioo

Nu synes jeg det er blevet tid til at skrive lidt igen. En lille smule, men så heller ikke mere. Jeg tænker meget i øjeblikket.

Det er nytår om mindre end 2 dage, og jeg holder en lille nytårsfest. Det er svært at holde fest synes jeg. Jeg håber det går godt. Bedre end planlægningen, for den er ved at slå mig ihjel. Det skyldes nok mest min måde at strukturere min planlægning på. Nu er der nemlig mindre en 2 dage til, og gæstelisten er stadig lidt svingene, og jeg er lidt bekymret for hvordan det vil gå. Mine evner til at arrangere stiger vel kronologisk med tiden, håber jeg. Men det er jo nytår, så alle er glade- det kan ikke gå galt. Jeg er også ked af, det jeg har gjordt mod dig. Undskyld! Jeg kan ikke gøre noget! Jeg vil gøre alt for at få dig med, men alt virker bare ikke nok oppe imod de her mennesker. Jeg håber du kan tilgive mig, for jeg ved, hvor meget det her har betydet for dig, og hvor meget du har set frem til det. Jeg føler virkelig et dumt pres på mine skuldre, og en stor klump i halsen. Jeg kan ikke lide at svigte dig. Undskyld er det eneste jeg kan komme frem til.

Nytår. Hmmm.. jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige. Jeg har sat nye strenge på min guitar her til aften, så nu er jeg godt kørende igen. Ja, for de andre strenge røg jo under en dramatisk rocksang, eller en gjorde. Så nu har vi fået en ny begyndelse, min guitar og jeg, eller kan man kalde det det. Jeg har hørt flere sige, at nytår er en ny begyndelse, men det har jeg aldrig forbundet den med. Aldrig. Måske fordi jeg aldrig har fordømt noget sådan rigtig inderligt, og jeg har heller aldrig haft trang til en ny begyndelse. Den er uden tvivl varm luft, den nye begyndelse der. Egentlig fyrer vi jo bare en raket af og drikker lidt champagne. Det er i hvertfald ikke hvad jeg kalder en ny begyndelse. Det hele startede jo med, at nogle folk satte sig for at tælle.

I øjeblikket går jeg rundt og er fikseret af noget dumt noget. Jeg har ikke helt forstået det endnu. Men der er tilsyndeladende ikke så meget at forstå, så vidt jeg kan tænke mig til. Men tænker jeg? For jeg synes ikke jeg kommer frem til noget. Det er som en energi inde under min hjerneskal, der bliver ved med at snorre som en vild top, der ikke vil stoppe igen. Hver gang jeg kommer frem til et resultat, vender jeg det hele på hovedet igen. Frustrerende. Hvad er rigtigt, hvad er forkert. Sådan er tingene vel bare for en tid. Jeg har andet at tænke på.

Appropos guitarstrengene så indviede jeg dem med en genial sang. Kæft man, teksten er vildt god. Jeg kunne ikke lade være med at tage et enkelt vers med i dagens blog. Sangen hedder, Hey There Delilah og er lavet af Plain White T's.. Verset er helt fantastisk, ligesom resten af sangen.