Nu er det jul

HEJ MED DIG!

Nu er det juleferie.
Jeg startede dagen som sædvanlig med en god potion rugfras, og derefter kunne jeg ikke lade være med at lægge mig til at sove igen. Jeg er meget træt her på det sidste, så juleferie, det er kun en god ting. Jeg måtte vist heller komme i bad nu, inden det blev alt for sent. Det er sgu meget lækkert. Jeg har fået en DAB radio i julegave af min arbejdsgiver. Så nu er der sgu musik i badet. Det hjælper sådan cirka 120%, på de hårdere morgner. Jeg fandt gaven frem og så cyklede jeg i skole. Vi skulle nemlig lave pakkeleg, da det var sidste skoledag inden juleferien. Og gæt hvem der ikke vandt nogen pakke, MIG. Sådan er det altid. Jeg er bare ikke god til det med at være heldig. Nånånå.. Men jeg fik da en gave af min søde nisseven. Det lyder måske ret tamt, det med nissevenner, men det er ret sejt faktisk. Nu skulle vi en tur i kirken, the beloved tradition, der som sædvanlig blev den største barriere inden jul. ja ,for nu er det jo jul. Jeg fik mig en god lur under hele prædiken, og klarede turen hjem, eller i hvertfald næsten da. Men det er en helt anden historie.

Jeg skal også til at læse en bog her i ferien.. Relativt trist. Hvorfor kan man ikke bare gå i barndommen her i ferien, og glemme de lektier der. 'Når der skal være fest, skal der være fest', som en gammel krage engang sagde til mig. Den irriterer mig ret meget den bog der. Der er vist ikke andet at gøre end at læse den. En halv time om dagen må være rigeligt, tror jeg nok. dooooh.. Men orh.. hvor jeg glæder mig til uge 2. Jeg skal til Frankrig og stå på snowboard. jeg glæder mig jeg glæder mig jeg glæder mig. Det bliver bare så fedt. Nu hvor det er blevet koldt i vejret, og frosten også er kommet, kan jeg bare lugte skiferien. Det er jo rystende så meget jeg glæder mig, næsten som en lille dreng juleaften. Ja, som en lille dreng juleaften. Sådan er juleaften faktisk aldrig mere. Da jeg var lille var december jo den mest ulidelige tid på hele året. Lige fra første december kunne jeg ikke vente. Og at vi så havde en julekalender, der ligeså fint og sindigt talte dagene ned, gjorde det jo ikke meget bedre. Jeg kan godt huske det. Og når dagen kom var man helt oppe at køre. Træet stod der i sin egen skyttegrav af bar gaver. Følelsen der kildede og dansede energisk inden i maven, idet gavepapiret blev flået op. Sådan synes jeg ikke det er mere.

Nu er det jul. 'Gaverne er købt og stressen er væk, nu er det tid til at nyde julen' fortalte en glad radiovært mig i morges. sååå nu må det altså være jul. Jeg vil gå ned og lave lækker frokost inden jeg tager mig en lur. Jeg skal nemlig på arbejde senere. Jeg skal arbejde idag, i morgen, i overmorgen og dagen efter den dag. I alt 28 timer. Det kan godt være, at vi er kommet til den gode rosinænde af julen, men det er stadigvæk en stresset tid. Det vil det i hvertfald være de næste 4 dage.
Orh.. jeg glæder mig til nytår, og ikke mindst uge 2!

God jul

Kommentarer

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress: (publiceras ej)

URL/Bloggadress:

Kommentar:

Trackback
RSS 2.0