4 strikes- and OUT!

4 dage er der gået af min juleferie, og jeg har ikke smagt på den mindste form for julekage.. Du undrer dig nok hvorfor jeg tuder over sådan noget, og bliver ved, men jeg er bestemt ikke lisså arbejdsliderlige som dig. Tolv timer og femogfyrre minutter i et af landets traveleste supermarkede, eller i hvertfald efter min mening. Eller tallene taler for sig selv, vi fik en omsætning på en halv million i dag. Men da jeg bippede mig ud ved fyraften, og satte kursen mod fiskerkroghen, var jeg glad. Jeg vandt runden med par to, selvom min indsats var minimal, eller er 28 timer og lidt overarbejde minimalt? Nu kan jeg da slappe af og hygge mig. Jeg er lettet. Ikke blot pga. jeg er færdig med arbejde foreløbig, men de næste 14 dages tid bliver mindeværdige. 

ER DE?
Er lange forhold virkelig så gode som emballagen ser ud? Eller er det blot et plat sceneri, som man bare skal have? Det er svært at sige, synes jeg, eftersom mine erfaringer ligger til et 4 tal, efter Etta Camerons skala. Går jeg glip af noget i dette øjeblik? Burde jeg ligge og se John Travolta film med en eller anden trunte, der efter flere måneders intense dialoger og følelsesoprivende skævheder, endelig har fundet ud af, hvordan hendes så kaldte følelser ligger. Mærkværdigt nok. Jeg vil nu gerne prøve det en gang. Snarest helst, inden jeg går glip af noget. Jeg har selv flere nære venner, med forhold, der stammer helt tilbage fra 06. Det er jo en gåde, hvordan de får de små marginaler i hverdagen til at høre sammen. Så vidt jeg ved, er man tvunget til, i et par forhold, at tænke på sin partner eller hellere priotere kærestens ego, før man kan tænke på sig selv. Det ville for mit vedkommende blive en bjergbestigning uden lige. Jeg vil gerne prøve det der avancerede noget. Men er jeg klar til det? Jeg er radikalt barnlig, efter min mening. Og det ligger vel også rimelig tungt på vægtskålen, det der modenhed altså. Jeg er en genert dreng. Bare jeg kunne finde ud af alt det jeg har oppe i knolden.

Søde piger vokser mig bekendt som ukrudt. Slap af og vær dig selv, så skal du se hvor let det går! Mmh? Tit overvejer jeg hvordan det ville være, og jeg prøver at sætte mig ind i situationen, men det er jo svært, for med hvem? Jeg har tit tænkt på dem, som var de blot nye sko, som jeg selv frit kunne vælge ud fra skohyllen hos den lokale. Men sådan er det jo absolut ikke. Det er mennesker med blod og følelser vi snakker om. Og slet ikke et tag-selv bord. Jeg har altid haft den opfattelse at kærlighed kom ligesom influenza og snue, som den havde lyst til. Nu ligger jeg med en laptop overskrævs og skriver blogg.se.. Hurrahurra.. Og jeg får egentlig følelsen af, at jeg skal ud og løbe, jeg skal ud og spurte, for jeg har travlt. Det må have noget at gøre med de tøser der. Hvem der kunne knække koden. 
 
Nu har jeg skrevet lidt igen af lyst, og jeg føler, at jeg roder rundt i de samme åndssvage tanker. Jeg ved ikke hvornår jeg lukker jer ind i mit hoved igen. Forhåbenligt noget nyt vil komme på banen der!

God jul

Kommentarer

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress: (publiceras ej)

URL/Bloggadress:

Kommentar:

Trackback
RSS 2.0