antonioo

Så det sommer.. Endelig. det føles som igår, at jeg hørte sætningen 'et år tilbage i folkeskolen'. Nu starter jeg i 1y på næstved gym. Det er svært at tro. Jeg har længdes efter at komme væk fra den gamle skole, og nu hvor jeg sidder med brevet, en glædelig velkomst til mine forhåbentlig næste tre år, må jeg være ærlig ved mig selv, og sige at jeg er spændt. Jeg tænker tit, om jeg nu fik lært det jeg sgu. Kan jeg spille med, nu hvor jeg rykker op den alvorlige liga. Det bliver stort. Men lige nu er jeg godt tilfreds med at jeg lige har ferien.

Ja, det hele startede med at jeg skulle afslutte folkeskolen. Sidste skoledag kom, derefter fulgte dimission. Og nu ser jeg ikke mere til den skole. det er et afsluttet kapitel. 10 år af mit liv er sat i deres lokaler. Det er fandme mærkeligt. Nu er jeg på egenhånd, sådan føles det i hvert fald. Det er helt vildt underligt. Det er ikke rigtig gået op for mig endnu, og det tror jeg heller ikke det gør. Tingene ændrer sig, og vi går hver vores vej. Men tilbage til sommeren. Lige i øjeblikket savner jeg solen. Den skal nok komme, det er jeg sikker på. Men den er jo også det eneste jeg går og mangler. I år blev musikken spillet i Jylland for mit vedkommende, vel at mærke. Jeg tog satme til nibe festival med min gode ven. Musikken var fantastisk, jeg fik udvidet min musiksmag. Jeg manglede godt nok resten af drengene, men næste år bliver vi nok på øen. Nu går jeg bare og tæller dagene til uge 30, eller det kan jeg faktisk ikke rigtig prale med. Der er så meget at lave og gøre, så det har jeg ikke tid til. Jeg har ikke engang tid til nogle bestemte venner. Og jeg er bange for, når jeg starter på gym bliver det værre. Jeg må tage mig sammen og strukturerer min tid. Det får jeg også brug for, nu når jeg starter i 1y. Nåå.. men ja.. Grønkoncert bliver også godt. Hvis jeg skal generelisere sommeren, bliver jeg nødt til at vende tomlen opad. Det kræver egentlig ikke meget initiativ.

Jeg er glad. Gamle venner er vendt hjem. Gamle venner, som jeg forlængst havde glemt alt om. Men stille og roligt generhverver jeg min hukommelse. Vi er tilbage igen. Nogle gange tænker jeg på om drengene er nok for mig. Jeg vil gerne have en bedste ven, eller rettere veninde. En kæreste skulle jeg nok hellere skrive. Jeg vælger at tro, at det kommer af sig selv. Jeg tror i bund og grund, at jeg ikke helt er moden nok til det pjat. Eller også er jeg bare bange. Det er stadig svært det der. Jeg savner dig stadig lidt.

Det var sådan set det. Et lille update her på tersklen til sommeren. Nu vil jeg tage mig et bad. Derefter står den på grill, drengene og byen.

Så er jeg tilbage igen efter en længere pause fra blogg.se..Jeg ved ikke helt præcist, hvorfor jeg ikke har skrevet, men nu har jeg noget på hjertet, så nu kommer det sort på hvidt. Der er så meget at skrive om, men jeg ved ikke hvor fra jeg skal begynde. Jeg har ikke skrevet blogg i oceaner af tid, og nu ligger der en masse tanker og følelser, der kun venter på at blive kastet på det svenskedomæne. Jeg vil prøve at starte et sted.

De sidste par uger ligger lidt tåget og diset i min erindring, men jeg har alligevel oplevet en del, vel at mærke. Først og fremmest, fodboldsæsonen startede. Der var lagt op til nogle klasse opgør, da vores gruppe blev offentliggjort, eller jeg var i hvert fald helt vild. Første kamp var hjemme mod bifferne. Vi var vilde. Vi vidste, at det ville blive en kamp, der kun kunne vindes, hvis vi spillede op til vores bedste, så derfor måtte vi slippe alle tøjler. 34' Anton J.L. 1-0 til hg. Jeg var pisse glad og farvestrålende. Det var vildt, siger jeg dig, vildt! Men for at gøre en fantastisk historie kort, så forærede dommeren et straffe, og jeg brækkede næsen. 1-1 endte kampen, og jeg måtte se grønsværen fra sidelinjen i en længere periode. Jeg klarede den, og snart var jeg tilbage, men efter det, trillede bolden ikke helt på samme måde. Seriøsiteten var stille og roligt begyndt at fordampe. Men jeg nyder stadig et slag bold med vennerne, og det kan til tider være meget dejligt at komme ud og få tankerne væk fra tilværelsens til tider irriterende og triste sider.

Jeg har været i jylland et par gange de sidste par uger. Tjent penge og været til karneval. Jeg mødte den famøse anna, og så hendes hjemsted. Det var meget godt. Det der karneval, var pisse fedt. jeg var batman. eller rettere sagt Bad-man efter en lille gewesen. Det var kæmpe stort. Men det var ærgeligt, at vi ikke kendte flere. Men jeg fik da mødt nogle nye mennesker.

Jeg går også til eksamen for tiden. Eller AFGANGSPRØVER, som de fleste nok vil understrege. 'Det er pisse ligegyldigt, om jeg består eller hva fanden jeg gør' har jeg hørt flere ripostere.Jeg ved sgu ikke helt.. Indtil videre har det gået fintl. Jeg tager det ikke så højtidligt. Men alligevel vil jeg ikke have en dårlige karakter. Jeg er i læserferien nu, og Sommerferien nærmer sig også, så det er ekstra svært. Uge 30, mere er der ikke at sige.

Lige i dette øjeblik er jeg lidt trist, må jeg indrømme. Det var ikke meningen, det skulle gå sådan her. Det var ikke mine intentioner. Men jeg var for selvsikker. Jeg sigtede for højt og mistede bevistheden et øjeblik, eller er den stadigvæk borte? Det er mærkeligt. Jeg siger det til mig selv igen og igen... hvorfor blev det ikke sådan. Sådan, som jeg havde forestillet mig, da jeg så i dine øjne, og tænkte for mig selv, at du var den længe ventede. Nej.. ikke alligevel.. aldrig alligevel.. men følelser kan ikke styres. Jeg må nok også indrømme, at jeg dummede mig. Men hvem er der at give en kvajebajer til? Det er utroligt. Jeg tænker ikke på andet for tiden. Jeg kan ikke forvente noget af dig mere.. Jeg har accepteret det, eller så vidt muligt lader jeg som om jeg gør. det her kan nemlig ikke ændres. Vi kan ikke ændre hvordan vi føler, vil du ikke også gerne prøve at indse det. Jeg vil bare gerne have det ud af mit system. Jeg vil videre. jeg kan jo ikke behærske mig selv. Jeg vil ikke gøre dig mere ondt. Du var tættere på, end jeg selv vidste. Jeg må nok indrømme, at jeg stadig går rundt med en lille drøm i maven, om at tingene vil ændre sig. Men jeg ved ikke hvordan. Det ser sort ud. Der skal mere end superlim, til at redde hvad vi havde.
Jeg drager hele tiden paraleller til div. sange fra radioen. Sange, der bliver ved med at rive op i gamle følelser, når de endelig har lagt sig. Jeg tager mig selv i at blive en anelse melankolsk. Jeg er fjern et øjeblik, og så prøver jeg at få overblik over situationen igen. Det er trist. Hvis du læser det her.. så skrug forbi Nøhrs nye plade. Sangen hedder Os to. Eller prøv Tim Schou. Hjemmesiden under samme navn. Han har et vildt talent.

Jeg er træt af materialistiske goder. Hvad fanden skal jeg bruge det til.

Jeg smutter i seng. Blogg er fucked, så jeg kan ikke uploade lige nu, men klokken er halv 5, så jeg tænker, at jeg nok heller må smutte til køjs. Jeg oploader i morgen. Pas på dig selv, du. Husk at smutte forbi TIm schous hjemmeside, eller bare www.myspace.com/timschou

Jeg håber næste sommer, at hun gir en ommer.

Jeg har ikke skrevet i lang tid, og der er en del grunde til det. Dels pga tidsbesvær, men også af en anden grund. Jeg er blevet inficeret af en hårdnakket virus. En dominerende, fuldtidsarbejdende dræber. Jeg er blevet doven, og det piner mig. Jeg kan ikke komme frem til en konklution, der svarer på, hvordan jeg skal uddrive den dårlige vane, men det skal ske. Det går hårdt ud over det faglige, og det er mere eller mindre end kamp om at komme igennem. Jeg glæder mig til vi er færdige med folkeskolen. Jeg er diskret. Jeg vandrer rundt i min egen lille verden og passer mig selv. det er irriterende. Samtidig er jeg glemsom. Der er meget der skal laves om. orh

De sidste par dage har været fantastiske. For søren gutter. I er virkelig personerne, der får mig til at holde næsen oppe og gøre det bedste forsøg på at fuldføre dagligdagens hårde sider. Vinterferien startede sløjt, men nu synes jeg, at den er kommet i godt tempo.

Det er en fornøjelse at cykle til træning hver tirsdag og torsdag. Jeg kan bare ikke få nok af det fodbold der. Jeg ved at det skyldes af tre dominerende grunde, kammeraterne, coach c, og så selvfølgelig spillet. En mægtig kraft centrifugerer energisk i min rumlende mave, når jeg binder støvlerne. Jeg er vild med det.

jeg smutter til køjs nu. I morgen skal jeg på job, jaa og så skal jeg også lige kigge på nogle lektier. orhh.. når jeg har ferie, vil jeg bare gerne holde ferie.. Vi skal snart have projekt, og jeg føler mig utilpas ved det, men det skal nok gå, det er trods alt kun folkeskolen.

you have it or you dont

Hej igen.. Det' sgu længe siden må man sige. jeg har også haft rigtig travlt, vel at mærke. Og godt nytår forresten. Men nu vil jeg gerne skrive lidt om den seneste tid.

Først og fremmest vil jeg gerne skrive et par ord om nytår. Det gik jo over alle forventninger, synes jeg selv. Jeg tror ikke, at jeg ville kunne fejre et bedre nytår, i hvertfald ikke på nuværende tidspunkt. Så det skal i ha' stor tak for venner. I skød mig ind i det nye år i en uforglemmelig festlig facon. Jeg glæder mig til at opleve et nyt og spændende år med jer. Jeg er sikker på, at det nok skal blive et godt et. Vi skal også til at spille med 93'erne, altså nu snakker jeg fodbold. Det er også ved at være meget meget lang tid siden, at jeg har rørt en bold. Jeg har jo også været på skiferie, og holdt fedjuleferie. Men der går vel ikke mange driblinger, når jeg først er kommet igang, før jeg er nogenlunde tilbage igen. Kæft man, det bliver spændende at komme igang igen.

Jeg har været i Frankrig, på les2alpes, på skiferie, på snowboard. En mærkelig, genial, smertefuld cocktail. Jeg har aldrig nogensinde ligget så meget ned på en skiferie, og jeg har aldrig nogensinde fået så mange tæv af et franskbjerg før. Men egentlig var det jo genialt, det med snowboardet. Jeg var jo dugfrisk på snowboard. Der gik en halvanden time, og så havde jeg nok teknik til at jeg turde tage fryseboksen til 3200m højde. Det tog mig da også resten af dagen, at kravle ned igen. Og da jeg kom hjem på hotellet, var jeg fuldstændig øm og ødelagt. En følelse, som jeg faktisk har savnet. Jeg vil igang med intens fodbold igen. Der er vel ikke så meget andet at sige.. Det var en genial skiferie, og jeg vil på snowboard igen..

Vi havde fifa-aften/invigelse af ho-baren i fredags.. Skide sjovt skide sjovt. Jeg skulle arbejde til kl 20, og derefter tog jeg ud i ho. Planen var, at jeg skulle ha købt 3eren, fifa08 og så var aftenen sikret med booze'n'football. Men den er revet væk over hele landet. Så det blev en fifa04 aften, hvilket nok var mest fair, da vi alle sammen suttede til det lorte spil. Gaja vandt hele lortet, og rydbirk blev nummer chok. Han drak derefter hele baren.
Det var en fed aften. Dagen efter fik vi fjernet roddet og gik til bageren. Der stod hun. Solgte tebirkes og smilte sødt. Det smil varmede dejligt og længe i min erindring. Hun lignede en sød tøs.
Vi tog toget mod næstved. Jeg skulle hjem og have en lur inden jeg skulle til personale fest. Uheldigvis fik mine forældre gæster, og jeg skulle selvfølgelig påvirkes af den grund.. Ingen morfar til mig. Nåå.. men helt slemt var det jo ikke, eller det var jo nærmere fænomenalt. Det var jo guitarmanden, der kom forbi.. Han lærte mig lidt guitar, og så behøvede jeg ikke at påvirkes mere. Jeg smuttede i bad, og så skulle jeg til personalefest.. Det var sjovt nok.. Men jeg kunne godt mærke, at jeg er ny i firmaet.

Søndag gik med at skrive engelskstil og ellers bare stene lidt tv og sove.. Dejligt med en rigtig fridag, men jeg ærger mig lidt over, at jeg ikke fik mere ud af den dag. Jeg ville gerne ha skrevet blogg den dag, men jeg er doven af natur, så det er derfor jeg skriver den nu. Nu hvor jeg burde lade op til i morgen. Vi er jo midt i terminsprøvernes drama.. I dag havde vi matematik og i morgen gælder det stilen.. Jeg er sgu ret spændt. Der er så meget, der kan gå galt.

Jeg ville gerne skrive blogg her den anden dag, fordi jeg kom til at tænke på en ting. En ting, der er irriterende, men alligvel lever vi med den, og udøver den konstant. Man er mere eller mindre tvunget til at spille en taktik, når man dater, eller vil score. Lige meget hvor meget man egentlig prøver, styres ens adfærd af en slagplan, og ikke af personligheden i sig selv. Det er irriterende. Jeg gider ikke spille den taktik, jeg vil være chill, men jeg, ligesom alle andre, spiller taktikker underbevidst. Jeg tror en af grundene til disse manøvre og strategier er, at man for alt i verden ikke vil såres, men stadig virker det jo uundgåeligt at komme udenom dem. 'okay, først tager vi hjem til hende. Jeg tager det stille og roligt. Jeg venter til vi er kommet lidt tættere på hinanden og så kan jeg være lidt mere direkte', for det bare at være en selv, virker ikke nok. Man kan ikke bare presse citronen, og slå sig løs. Måske er taktikkerne en del af vores personlighed, det ville i hvertfald være det letteste udfald. Eller måske er det bare mine dårlige erfaringer. Jeg kan ikke tænke mere. Det ene spørgsmål kører direkte mod det andet. Det er som et kompliceret regnestykke, der bliver ved med at kroge min hjerne. Jeg skal i seng nu.. ellers går det bare ikke i morgen.

Alt i alt synes jeg, at dagene her på det sidste er gået lynstærk. Men de har på alle måder været geniale.. Jeg skal til terminsprøve i morgen. Og i næste uge skal jeg i praktik som ingeniør. Så får jeg måske svar på, om det virkelig er det, som jeg skal dyrke resten af mit liv. Godnat.. orhv! min søster har i øvrigt fødselsdag idag. tillykke til dig, store søster

Nu synes jeg det er blevet tid til at skrive lidt igen. En lille smule, men så heller ikke mere. Jeg tænker meget i øjeblikket.

Det er nytår om mindre end 2 dage, og jeg holder en lille nytårsfest. Det er svært at holde fest synes jeg. Jeg håber det går godt. Bedre end planlægningen, for den er ved at slå mig ihjel. Det skyldes nok mest min måde at strukturere min planlægning på. Nu er der nemlig mindre en 2 dage til, og gæstelisten er stadig lidt svingene, og jeg er lidt bekymret for hvordan det vil gå. Mine evner til at arrangere stiger vel kronologisk med tiden, håber jeg. Men det er jo nytår, så alle er glade- det kan ikke gå galt. Jeg er også ked af, det jeg har gjordt mod dig. Undskyld! Jeg kan ikke gøre noget! Jeg vil gøre alt for at få dig med, men alt virker bare ikke nok oppe imod de her mennesker. Jeg håber du kan tilgive mig, for jeg ved, hvor meget det her har betydet for dig, og hvor meget du har set frem til det. Jeg føler virkelig et dumt pres på mine skuldre, og en stor klump i halsen. Jeg kan ikke lide at svigte dig. Undskyld er det eneste jeg kan komme frem til.

Nytår. Hmmm.. jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige. Jeg har sat nye strenge på min guitar her til aften, så nu er jeg godt kørende igen. Ja, for de andre strenge røg jo under en dramatisk rocksang, eller en gjorde. Så nu har vi fået en ny begyndelse, min guitar og jeg, eller kan man kalde det det. Jeg har hørt flere sige, at nytår er en ny begyndelse, men det har jeg aldrig forbundet den med. Aldrig. Måske fordi jeg aldrig har fordømt noget sådan rigtig inderligt, og jeg har heller aldrig haft trang til en ny begyndelse. Den er uden tvivl varm luft, den nye begyndelse der. Egentlig fyrer vi jo bare en raket af og drikker lidt champagne. Det er i hvertfald ikke hvad jeg kalder en ny begyndelse. Det hele startede jo med, at nogle folk satte sig for at tælle.

I øjeblikket går jeg rundt og er fikseret af noget dumt noget. Jeg har ikke helt forstået det endnu. Men der er tilsyndeladende ikke så meget at forstå, så vidt jeg kan tænke mig til. Men tænker jeg? For jeg synes ikke jeg kommer frem til noget. Det er som en energi inde under min hjerneskal, der bliver ved med at snorre som en vild top, der ikke vil stoppe igen. Hver gang jeg kommer frem til et resultat, vender jeg det hele på hovedet igen. Frustrerende. Hvad er rigtigt, hvad er forkert. Sådan er tingene vel bare for en tid. Jeg har andet at tænke på.

Appropos guitarstrengene så indviede jeg dem med en genial sang. Kæft man, teksten er vildt god. Jeg kunne ikke lade være med at tage et enkelt vers med i dagens blog. Sangen hedder, Hey There Delilah og er lavet af Plain White T's.. Verset er helt fantastisk, ligesom resten af sangen.

4 dage er der gået af min juleferie, og jeg har ikke smagt på den mindste form for julekage.. Du undrer dig nok hvorfor jeg tuder over sådan noget, og bliver ved, men jeg er bestemt ikke lisså arbejdsliderlige som dig. Tolv timer og femogfyrre minutter i et af landets traveleste supermarkede, eller i hvertfald efter min mening. Eller tallene taler for sig selv, vi fik en omsætning på en halv million i dag. Men da jeg bippede mig ud ved fyraften, og satte kursen mod fiskerkroghen, var jeg glad. Jeg vandt runden med par to, selvom min indsats var minimal, eller er 28 timer og lidt overarbejde minimalt? Nu kan jeg da slappe af og hygge mig. Jeg er lettet. Ikke blot pga. jeg er færdig med arbejde foreløbig, men de næste 14 dages tid bliver mindeværdige. 

ER DE?
Er lange forhold virkelig så gode som emballagen ser ud? Eller er det blot et plat sceneri, som man bare skal have? Det er svært at sige, synes jeg, eftersom mine erfaringer ligger til et 4 tal, efter Etta Camerons skala. Går jeg glip af noget i dette øjeblik? Burde jeg ligge og se John Travolta film med en eller anden trunte, der efter flere måneders intense dialoger og følelsesoprivende skævheder, endelig har fundet ud af, hvordan hendes så kaldte følelser ligger. Mærkværdigt nok. Jeg vil nu gerne prøve det en gang. Snarest helst, inden jeg går glip af noget. Jeg har selv flere nære venner, med forhold, der stammer helt tilbage fra 06. Det er jo en gåde, hvordan de får de små marginaler i hverdagen til at høre sammen. Så vidt jeg ved, er man tvunget til, i et par forhold, at tænke på sin partner eller hellere priotere kærestens ego, før man kan tænke på sig selv. Det ville for mit vedkommende blive en bjergbestigning uden lige. Jeg vil gerne prøve det der avancerede noget. Men er jeg klar til det? Jeg er radikalt barnlig, efter min mening. Og det ligger vel også rimelig tungt på vægtskålen, det der modenhed altså. Jeg er en genert dreng. Bare jeg kunne finde ud af alt det jeg har oppe i knolden.

Søde piger vokser mig bekendt som ukrudt. Slap af og vær dig selv, så skal du se hvor let det går! Mmh? Tit overvejer jeg hvordan det ville være, og jeg prøver at sætte mig ind i situationen, men det er jo svært, for med hvem? Jeg har tit tænkt på dem, som var de blot nye sko, som jeg selv frit kunne vælge ud fra skohyllen hos den lokale. Men sådan er det jo absolut ikke. Det er mennesker med blod og følelser vi snakker om. Og slet ikke et tag-selv bord. Jeg har altid haft den opfattelse at kærlighed kom ligesom influenza og snue, som den havde lyst til. Nu ligger jeg med en laptop overskrævs og skriver blogg.se.. Hurrahurra.. Og jeg får egentlig følelsen af, at jeg skal ud og løbe, jeg skal ud og spurte, for jeg har travlt. Det må have noget at gøre med de tøser der. Hvem der kunne knække koden. 
 
Nu har jeg skrevet lidt igen af lyst, og jeg føler, at jeg roder rundt i de samme åndssvage tanker. Jeg ved ikke hvornår jeg lukker jer ind i mit hoved igen. Forhåbenligt noget nyt vil komme på banen der!

God jul

Her kommer et kort up-date midtvejs arbejdsdagene før jul.

Endelig! eller ikke endelig? jeg er kommet gennem halvdelen af mine 28 arbejdstimer, og ved du hvad? JEG HAR EN HEL DAG IGEN I MORGEN!? orh.. jeg kan ikke vente til jeg kan slappe af.. Jo, nu skal du høre hvad jeg har oplevet her i dag.

Jeg vågnede kl 11 i morges, tog et kort bad, og så satte jeg kursen mod Kvickly. Jeg skulle møde kl 12. Jeg vil ikke gå i detaljer, men jeg kan godt sige dig, da klokken var 20.15, var jeg kaput. At stå og sætte varer på plads i 8 timer sætter faktisk en masse mærkelige tanker igang. Egentlig ikke hvorfor jeg står og sætter Jävist på hylden, men mine tanker blev ledt rundt i alle de emner jeg kunne komme i tanke om. Det var mærkeligt, men vel også ret naturligt, men tiden gik da som den skulle.  Bare den også går lisså let i morgen.

Jeg kom til at tænke på en ting. Hvad er kærlighed for noget? Forrygende og vanskelig på en og samme tid. Så pludseligt som et trylle slag kan den fiksere os totalt. Den klæber sig til vores hjerne og stjæler al vores opmærksomhed og koncentration. Ligemeget hvad vi beskæftiger os med, besætter den os, om vi vil det eller ej. Faktisk nøjagtig som var vi et land, der pludselig blev besat af en stormagt. Jeg tror ikke, der er nogen præcis definition af kærligheden og de vanskligheder, der ligger tæt forbundet med den. Det er som en virus, der ligger skjult i kroppen og pludselig kan bryde ud, men aldrig forsvinder. Heldigvis, for hvad skulle vi gøre uden den. Den er på mange måde livsnødvendig for mennesket.

PLING. Og så var min arbejdsdag ovre, og jeg kunne tage hjem og lægge mig på sengen. Men nej, heller ikke nu kunne jeg slappe af. Jeg blev lige overtalt til at tage hen til en af mine gode venner og hygge lidt. Men det blev rigtig hyggeligt og jeg var glad for at jeg tog med.

Nu ligger jeg i min seng og ser lummer jul. GÅ I SENG SMARTE!?

smed smed SMED smed SMEEEEEEEEEED

HEJ MED DIG!

Nu er det juleferie.
Jeg startede dagen som sædvanlig med en god potion rugfras, og derefter kunne jeg ikke lade være med at lægge mig til at sove igen. Jeg er meget træt her på det sidste, så juleferie, det er kun en god ting. Jeg måtte vist heller komme i bad nu, inden det blev alt for sent. Det er sgu meget lækkert. Jeg har fået en DAB radio i julegave af min arbejdsgiver. Så nu er der sgu musik i badet. Det hjælper sådan cirka 120%, på de hårdere morgner. Jeg fandt gaven frem og så cyklede jeg i skole. Vi skulle nemlig lave pakkeleg, da det var sidste skoledag inden juleferien. Og gæt hvem der ikke vandt nogen pakke, MIG. Sådan er det altid. Jeg er bare ikke god til det med at være heldig. Nånånå.. Men jeg fik da en gave af min søde nisseven. Det lyder måske ret tamt, det med nissevenner, men det er ret sejt faktisk. Nu skulle vi en tur i kirken, the beloved tradition, der som sædvanlig blev den største barriere inden jul. ja ,for nu er det jo jul. Jeg fik mig en god lur under hele prædiken, og klarede turen hjem, eller i hvertfald næsten da. Men det er en helt anden historie.

Jeg skal også til at læse en bog her i ferien.. Relativt trist. Hvorfor kan man ikke bare gå i barndommen her i ferien, og glemme de lektier der. 'Når der skal være fest, skal der være fest', som en gammel krage engang sagde til mig. Den irriterer mig ret meget den bog der. Der er vist ikke andet at gøre end at læse den. En halv time om dagen må være rigeligt, tror jeg nok. dooooh.. Men orh.. hvor jeg glæder mig til uge 2. Jeg skal til Frankrig og stå på snowboard. jeg glæder mig jeg glæder mig jeg glæder mig. Det bliver bare så fedt. Nu hvor det er blevet koldt i vejret, og frosten også er kommet, kan jeg bare lugte skiferien. Det er jo rystende så meget jeg glæder mig, næsten som en lille dreng juleaften. Ja, som en lille dreng juleaften. Sådan er juleaften faktisk aldrig mere. Da jeg var lille var december jo den mest ulidelige tid på hele året. Lige fra første december kunne jeg ikke vente. Og at vi så havde en julekalender, der ligeså fint og sindigt talte dagene ned, gjorde det jo ikke meget bedre. Jeg kan godt huske det. Og når dagen kom var man helt oppe at køre. Træet stod der i sin egen skyttegrav af bar gaver. Følelsen der kildede og dansede energisk inden i maven, idet gavepapiret blev flået op. Sådan synes jeg ikke det er mere.

Nu er det jul. 'Gaverne er købt og stressen er væk, nu er det tid til at nyde julen' fortalte en glad radiovært mig i morges. sååå nu må det altså være jul. Jeg vil gå ned og lave lækker frokost inden jeg tager mig en lur. Jeg skal nemlig på arbejde senere. Jeg skal arbejde idag, i morgen, i overmorgen og dagen efter den dag. I alt 28 timer. Det kan godt være, at vi er kommet til den gode rosinænde af julen, men det er stadigvæk en stresset tid. Det vil det i hvertfald være de næste 4 dage.
Orh.. jeg glæder mig til nytår, og ikke mindst uge 2!

God jul

Så er der initieret blog hos allsvenskan. Forhåbentlig en aflastning for alle mine uoverskuelige tanker, oppe under kasketten.

Det er december, og aldrig ligner december de forhenværende. Tiden går for det meste med at lave de fordømmende lektier eller også hænger jeg ud med de nærmeste gutter. det er stille og roligt med en omgang fifa08. Nå ja, så er der jo også et par julefrokoster her og der, og så har jeg jo også lige fået nyt job. men det lader til at alting ikke bliver mindre kompliceret. Jeg føler nærmest at jeg går glip af en masse ting. En hel del flyver omkring mit hoved lige i øjeblikket, og jeg vil gerne være med til det hele. For hvad nu hvis man ikke når så meget som man kunne? Det vil jeg for mit vedkommende ikke være med ti. Tænk nu hvis man faktisk oplevede noget sjovt og spændende, noget der fikserede en totalt, så ville det jo være synd, hvis man ikke nåede at prøve det. Når man egentlig det man skal i sine teenage år? Er mine drengerøvsår snart forbi? selvfølgelig ikke, nej, men nogle gange kan jeg godt tro det, når hele tilværelsen snakker om uddannelse og penge. Men hvad hvis man fejler? Alle de år på bænken, til ingen verdens nytte?  jeg hader  forventninger.

Og hvor blev mine forventninger om os to af? sommerfuglene og al den poetiske snak. Jeg druknede dem sammen med dig og skuffelsen, eller så vidt jeg ved var det selvmordsagt. Jeg ville ihvertfald gerne holde dig i hånden og aldrig give slip. Kigge op på himlen og vide at lige meget hvad havde jeg altid dig, eller ihvertfald lidt endnu. Skuffende nok er kærlighed kun noget de synger om i mit itunes. Jeg tæller jeg tæller jeg tæller og tæller! Det kan umuligt være noget opblæst vulapyk det der kærlighed?! Gad vide hvor mange der synger om den? den må i så fald være ret rar. Jeg må jage videre efter dig. Du kan tro at jeg ikke vil give op på dig.

Jeg er utrolig beæret og stolt over de venner jeg har. Ikke at der er noget nyt idet, men JA! jeg føler at jeg står i gæld til jer, ikke pengemæssigt,  men dybt, hvis jeg skal kalde dét for det. I gør mig til mig, ikke bare mig, men en speciel mig. Når man tænker over det, findes der forskellige aspekter af ens personlige jeg. Det er som om, når jeg er sammen med jer, drenge, så er jeg den jeg bedst kan lide at være. Der er meget jeg vil gå igennem for jer, for jeres slags er ubegribelige svære at støve op. 

Samtidig savner jeg drengerøvene fra Chelsea. Hvor blev aftalen af? Det er ikke forsent at opspore et ungt-venskab. I gav mig et brændemærke på min livstræ, og et et kortvarigt håb. Nu skal vi finde det igen, drengedrengedrenge!

I morgen skal jeg op og træne med to af mine bedste venner, det er dejligt med lidt afstressende workout. Derefter tager vi i centeret og køber gaver. Jeg er meget bagud hvad angår julegaver, men sådan skal det vel være, ligesom med en problemregning, altid bedst i sidste øjeblik. Jeg har forresten fået årets julegave, eller heller 'før-julegave'. Jeg har fået en Fender Vintage American '62 reissue stratocaster og en Mesa Boogie .50 caliber 90 watt forstærker af mine forældre! Er du vimmersvej guitaren er sprød, og forstærkeren er larmende! Gå forbi søvej 4 en dag torsdag eftermiddag kl 14.30, så får du færten af den. Jeg har vist noget at leve op til, hvad angår julegaver til familien. Heldigvis har jeg en halv dag i morgen, og uheldigvis en halvflad bankkonto. Jeg må være kreativ!

Heldigvis handler det om at få og ikke at give! eller var det nu omvendt?

Her i juletiden savner jeg tit en at holde tæt om, og føle tryghed når jeg er træt og dep. Kommer den tryghed en dag? KOMMER DU SNART OVER OG SIGER HEJ? det spørgsmål stiller jeg tit mig selv. Men der er ingen andre end min guitar og en tonedøv stemme der svarer. Er det måske mig, der skal tage stilling? svaret til det spørgsmål kender jeg vist godt. Jeg tror jeg er forbandet. Vel at mærke!

Det lille blåhvide digital ur i venstrehjørne af min skørm viser 00:56, Og min skoledag i morgen bliver anstrengene, tror jeg nok. Jeg har et Tyskforelæg mit Die Gummibären- wir sind dein gummibär. flippet men alligvel opmuntrende. Og så skal jeg lave skuespil i engelsk. Jeg får brug for en god potion søvn og så må jeg lige huske at få en huskekage eller to, jeg skulle jo nødig komme på glatis under spillet- de andre regner med mine præstationer. PJAII.

Jeg så en god film igår. Forrest Gump, hed den vist nok. Meget mindeværdig film. Jeg tror det er den bedste film jeg nogensinde har set. jeg vil gå i seng nu, og jeg ved ikke hvornår kasketten hopper af igen, og ordene flyver ind hos de svenska, men nu er det slut.

Hold fast!